For godt to uger siden kunne The Athletic berette, at Liverpool-midtbanespilleren Ben Woodburn var en ombejlet herre efter en god opstart med førsteholdet.
Nogle af bejlerne kom angiveligt fra Danmark, men det bliver ikke for en dansk klub, at 21-årige Woodburn kommer til at tørne ud.
Liverpool meddeler nemlig mandag, at klubben i stedet har udlejet offensivspilleren til skotske Hearts for det resterende af denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Woodburn var med på bænken til Liverpools Premier League-åbner mod Norwich, men mere bliver det altså ikke til for Merseyside-klubben denne sæson.
Han har et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, som han har spillet 11 kampe for siden debuten i 2016.
Woodburn er noteret for ti landskampe for Wales, men spillede senest i marts 2019.

Liverpool
Hearts
Premier League
Premiership





