Brøndby har skiftet ud på målmandstræner-posten, da Claus Fallentin efter tre år i klubben stopper efter eget ønske for at blive lærer igen.
I stedet kommer Brøndby-ikonet Casper Ankergren ind med stor erfaring fra Leeds United, Brighton og Brøndby, og det glæder fodbolddirektør i Brøndby Carsten V. Jensen.
- Vi har været utroligt glade for at have Claus med på holdet og den udvikling af vores målmænd, som han har bidraget til. Vi ønsker Claus al muligt held og lykke i sit nye job, hvor han vender tilbage til lærergerningen, siger Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse og tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er samtidig meget tilfredse med, at vi som erstatning får Casper Ankergren ind som målmandstræner i Brøndby IF. Casper har stor erfaring som målmand på topniveau, og siden han stoppede som aktiv tilbage i 2017, har han været en del af keeper-trænerteamet på Premier League-holdet Brighton.
- Caspers erfaring og store passion for målmandstrænergerningen vil kunne bidrage til den fortsatte udvikling af vores målmænd i Brøndby IF.
Ankergren starter i Brøndby i næste uge.

Brøndby IF
3F Superliga






