Wales -Craig Bellamy vil være walisisk landstræner
2017-11-21 07:23:42
Foto: Getty Images

Craig Bellamy vil være walisisk landstræner

Den tidligere Premier Leauge-spiller Craig Bellamy vil rigtig gerne landstræner for sit hjemland Wales. Stillingen er lige nu ledig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Craig Bellamy spillede i løbet af sin aktive karriere 78 landskampe for Wales. Siden da er den tidligere Liverpool-, Newcastle- og Manchester City-spiller gået trænervejen - og han har store ambitioner.

Stillingen som landstræner er i øjeblikket ledig, fordi Chris Coleman har takket ja til et job i Sunderland - og Craig Bellamy kan uden problemer se sig selv i rollen.

- Jeg vil altid være interesseret i det - selv lige nu. Selvfølgelig er jeg det. Hvis jeg skal se længere frem, tror jeg, jeg vil være interesseret i det i resten af mit liv. Jeg er en passioneret waliser, så det er det, jeg helst vil. Jeg er helt sikkert interesseret, siger Bellamy ifølge Sky Sports.

- Man arbejder med en gruppe spillere, som er de mest succesfulde walisiske spillere i walisisk fodbolds historie. De kom til en semifinale i en kæmpe turnering, siger Bellamy med henvisning til 2016's EM-slutrunde i Frankrig.

- Gruppen af spillere er til stede. Der er balance på holdet, og der kommer unge spillere op. Man skal have én, som har været involveret i setuppet omkring holdet i flere år, så man ved, hvem der kommer igennem systemet - og det gør jeg, siger Bellamy med et smil.

Craig Bellamy har siden december sidste år været chef for Cardiffs ungdomsarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer