Én spiller er testet positiv, og fire andre er sendt i isolation på det tyske landshold, og det får nu landstræner Hansi Flick til at indkalde tre nye spillere til de kommende VM-kvalifikationskampe.
Monaco-spilleren Kevin Volland og Wolfsburg-duoen Maximilian Arnold og Ridle Baku er indkaldt til de kommende kampe mod Liechtenstein og Armenien.
Midtbanespilleren Arnold står noteret for én landskamp tilbage i maj 2014, mens kantspilleren Baku har to landskampe i bagagen - senest i Flicks debut i september.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriber Volland har spillet 13 landskampe og scoret ét mål, og han har ikke været udtaget siden EM i sommer.
Mandag aften blev Bayer Leverkusen-forsvarer Jonathan Tah desuden efterudtaget.
Det tyske fodboldforbund har ikke meldt ud, hvem der er smittet med corona, men Bild skriver, det er Bayern München-stopper Niklas Süle, mens de fire i isolation er Serge Gnabry, Jamal Musiala, Joshua Kimmich og Karim Adeyemi.

Monaco
Bayer Leverkusen
Wolfsburg
Bundesliga
VM
Tyskland





