I januar sendte FC Midtjylland Dion Cools til Zulte Waregem på en lejekontrakt for resten af sæsonen.
Den belgiske højreback fik i efteråret 411 minutter i 3F Superligaen fordelt på 12 kampe, og det er han ikke tilfreds med.
- I sidste sæson spillede jeg en del under Brian Priske, men så kom en ny træner til. Jeg missede starten og fik nærmest ingen chancer. Derfor tog vi beslutningen om at blive udlejet til Zulte Waregem et halvt år uden købsoption, siger Dion Cools til avisen Krant van West-Vlaanderen.
Artiklen fortsætter efter billedet

25-årige Cools regner med at skulle tilbage til FCM.
- Jeg har et år tilbage af min kontrakt der, så som udgangspunkt vender jeg tilbage i slutningen af sæsonen. Jeg forventes at være tilbage der 1. juli.
- Det er intet problem. Jeg er overbevist om, at folk i klubben ved, at jeg fortjener min plads, siger Cools.
FCM købte Dion Cools af Club Brugge i januar 2020, og han har siden spillet 53 kampe for klubben.

FC Midtjylland
Zulte-Waregem
3F Superliga






