Leighton Baines spillede søndag sin sidste kamp, da Everton tabte 1-3 til Bournemouth i Premier League. Den engelske venstre back går nu på pension.
Den 35-årige venstre back efterlader en stor arv, hvis man spørger Everton-anfører, Seamus Coleman.
- Baines var en af de spillere, der var med til at ændre spillet for offensive backs for ti år siden, siger Seamus Coleman til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Der var en femårig periode, hvor han var en af de bedste venstre backs i England og muligvis i hele Europa. Under David Moyes vandt han kampe for holdet som venstre back, og det er helt vildt.
Baines nåede at spille 420 kampe for Everton. Han scorede 39 mål og lavede 67 assists.


Everton
Premier League




