Scottish Cup -Celtic fik the treble til allersidst
2017-05-27 18:02:15
Foto: Mark Runnacles/Getty Images

Celtic fik the treble til allersidst

Suveræne Celtic måtte helt hen til overtiden af pokalfinalen mod Aberdeen, før en 2-1-sejr og the treble kom i hus.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - finale

FT

CEL

2 - 1

ABE

9'
0 – 1
Jonathan Hayes
Mål
11'
1 – 1
Stuart Armstrong
Mål
90'
2 – 1
Tom Rogic
Mål

Der er ingen over og ingen ved siden af Celtic i skotsk fodbold. Celtic er gået ubesejret gennem sæsonen og vandt med 30 points hul ned til Aberdeen.

Netop Celtic og Aberdeen stod så over for hinanden i den skotske pokalfinale. Erik Sviatchenko var på bænken for mestrene, der jagtede the treble efter også at have vundet ligacuppen.

På Hampden Park i Glasgow fik Aberdeen imidlertid en drømmestart. Ni minutter var spillet, da et hjørnespark endte hos en helt umarkeret Jonathan Hayes, der firsttimede bolden i målet.

Men det blev en kort fornøjelse for Aberdeen at være foran. Minuttet efter trykkede Stuart Armstrong af udefra, og det gjorde han fint. Bolden var uden for målmandens rækkevidde, og så var der ellers udlignet.

1-1 holdt til pausen, og i anden halvleg begyndte Celtic så for alvor at jagte sejren og kom til chancer.

Men det gav plads i den anden ende af banen. Her blev Kenny McLean spillet helt fri i en kontra, men midtbanespilleren ramte slet ikke bolden ordentligt og brændte på grusom manér.

Celtic fik efterhånden sat Aberdeen under pres, og det var rigtig tæt på efter 64 minutter. Unge Patrick Roberts forsøgte ude fra, men på afslutningen tog stolpen.

Dedrick Boyata var også tæt på det forløsende mål, da han kastede sig ind i en hjørnesparksbold, men headede over.

Mod det sidste kvarter nærmede det sig en belejring af Aberdeen, og Celtic kom tættere og tættere på. Mange skud blev blokeret eller gik forbi, og så var der de chancer, hvor favoritterne kun kunne takke sig selv for ikke at score.

Scott Sinclair blev eksempelvis spillet helt fri på bagerste stolpe, men han kludrede i sin afslutning og blev forhindret i at score.

Det lugtede efterhånden af forlænget spilletid trods gigantisk Celtic-overtag, men i overtiden kom forløsningen.

Indskifteren Tom Rogic tog en lang tur forbi passive Aberdeen-forsvarere og passerede til sidst målmand Lewis. Celtic-supporterne gik amok i udsigten til the treble.

Erik Sviatchenko kom efterfølgende på banen, men kun for at juble med kammeraterne. Celtic vandt 2-1 og tog også pokaltitlen i en suveræn sæson.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - finale

FT

CEL

2 - 1

ABE

9'
0 – 1
Jonathan Hayes
Mål
11'
1 – 1
Stuart Armstrong
Mål
90'
2 – 1
Tom Rogic
Mål
Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer