3
26-årige Robert Mazan har ikke haft det ophold i Celta Vigo, som han formentlig havde håbet på, og nu er samarbejdet slut to år før tid.
Således oplyser Celta Vigo på sin hjemmeside, at de to parter er blevet enige om at ophæve aftalen, som ellers løb til sommeren 2022.
Mazan kom til Celta i januar 2018, hvor han var i et år, inden han blev udlejet til Venezia i januar 2019. Et halvt år senere sendte man ham videre på udlån til Tenerife, hvor han har spillet i den næstbedste række i den seneste sæson.
Han nåede i alt fire kampe for Celta Vigo.
Mazan har spillet otte landskampe for Slovakiet.


Celta Vigo
La Liga



