- I stort set alle andre udtagelser skulle Filip have været med, hvis man ser på den form, han er i nu. Vi har bare et arsenal af offensivspillere lige nu.
Sådan lød det onsdag fra Steffen Højer, da Bold spurgte U21-landstræneren ind til den manglende udtagelse af Filip Bundgaard.
Nu er den unge Brøndby-spiller dog lige pludselig at finde i truppen, lyder det torsdag fra DBU.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bundgaard står noteret for tre optrædener på U21-landsholdet, som den 6. september møder Island, inden at det fire dage senere gælder Tjekkiet på hjemmebane.
Brøndby-talentet var oprindeligt udtaget til U20-landsholdet.
Da Maurits Kjærgaard rykkes op fra U21-landsholdet, har U21-landstræner Steffen Højer i stedet indkaldt Filip Bundgaard fra Brøndby IF. Midtbanespilleren var oprindeligt udtaget til U20-landsholdet.#ForDanmark
— Fodboldlandsholdene ?? (@dbulandshold) August 29, 2024

Brøndby IF
Danmark U21









