Jacques Bang Sørensen har trænet med hos Brønshøj denne sommer og været med i træningskampene for 2. divisionsklubben.
Det har den 22-årige stopper gjort så godt, at han nu skifter permanent til klubben. Det oplyser Brønshøj på klubbens hjemmeside, og sportschef Thomas Ibsen glæder sig over tilføjelse.
- Han er en ung spiller, der er en duelstærk og en solid midterstopper, som har meget at byde på. Han kommer til at skærpe konkurrencen i truppen, når det gælder start-11'eren. Han kæmper hårdt i forsvaret og er fornuftigt på bolden, siger han.
Jacques Bang Sørensen kommer fra Hvidovre IF, hvor han står noteret for 37 kampe.


Brønshøj
Hvidovre IF
NordicBet Liga
2. division








