Lørdag mødes to af de hold i 2. divisions gruppe 1, der stadig har en mulighed for at spille sig i top fire i de sidste fem runder. B93 får besøg af Brønshøj, der vendte en stime på seks nederlag på stribe i seneste spillerunde.
Brønshøj-backen Simon Sharif tror, at det bliver en lige kamp mod B93, som Brønshøj ellers slog med 3-1 tidligere på sæsonen.
- Ingen af holdene er klare favoritter til kampen på lørdag. Jeg er sikker på, at B93 er hævntørstige og vil revanchere sidste kamp, hvor vi tog de tre point i sæsonåbneren, siger Simon Sharif ifølge klubbens hjemmeside.
- Omvendt, har kampen i lørdags givet os blod på tanden og selvtillid, som gerne skulle vise sig i kampen på lørdag. Men det er sikkert, at der vil blive gået til stålet.
Begge mandskaber har hentet ni point og har fem points afstand til fjerdepladsen.


Brønshøj
2. division



