2021-09-30 11:05:11

Brøndby henter Ankergren hjem fra Brighton

Brøndby oplyser på sin hjemmeside, at klubben henter Casper Ankergren hjem som målmandstræner. Han skifter fra Premier League-klubben Brighton.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Casper Ankergren vender hjem til Vestegnen fra Premier League-klubben Brighton.

I Brøndby IF skal 41-årige Ankergren være målmandstræner i førsteholdstruppen, oplyser begge klubber torsdag.

Ankergren bliver primær målmandstræner i Brøndby, hvor han skal samarbejde med Lars Høgh. Ankergren erstatter Claus Fallentin, der stopper som målmandstræner efter tre år i klubben.

Fallentin har sin sidste kamp for Brøndby, når Randers venter i weekenden. Derefter starter Ankergren op på Vestegnen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby henter Ankergren hjem fra Brighton
Foto: Geoff Penn

Ankergren har været ansat i Brighton siden 2017, efter han stoppede sin aktive karriere i samme klub.

Han spillede de sidste syv år af karrieren i Brighton, efter han blev hentet til fra Leeds United i 2010.

Ankergren tørnede som aktiv også ud for Brøndby, hvor han var en del af det hold, der vandt det danske mesterskab i 2005.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer