2021-01-06 15:25:52

Brentford binder og udlejer ex-Viborg-keeper

Brentford har forlænget kontrakten med den 21-årige målmand Ellery Balcombe til 2025, og englænderen udlejes i samme ombæring til Doncaster.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fra september 2019 og et lille halvt år frem spillede Ellery Balcombe i Viborg, men så vendte han tilbage til Brentford, som tilsyneladende ser et stort lys i målmanden.

Onsdag annoncerer Brentford nemlig, at Balcombe har sat sin signatur på en kontraktforlængelse, der betyder, han er bundet til danskerklubben frem til sommeren 2025.

Han får dog ikke chancen i Brentford endnu, eftersom han udlejes til League One-klubben Doncaster.

- Ellery er en af vores gode, unge målmænd ligesom Patrik Gunnarsson, som vi har en kæmpestor tro på. Denne nye kontrakt og chancen for at komme til Doncaster og få vigtige minutter viser, at vi tror på Ellery som en spiller til fremtiden i Brentford.

- Mange topspillere har taget skridtet op fra League One i de senere år, og Doncaster vil være en virkelig god chance for, at Ellery kan få vitale minutter i løbet af det næste udviklingsstadie, siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside.

Ellery Balcombe kom til Brentford, da han var blot syv år gammel.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten