International -Birmingham: Brock-Madsen skal spille kampe
Foto: PEC Zwolle
2016-09-05 14:09:36
Foto: PEC Zwolle

Birmingham: Brock-Madsen skal spille kampe

Birmingham-manager Gary Rowett forklarer nu overvejelserne bag udlejningen af Nicolai Brock-Madsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Brock-Madsen røg i sidste øjeblik af transfervinduet af sted fra den engelske Championship-klub Birmingham til hollandske PEC Zwolle på en lejeaftale. Og nu forklarer Birmingham-manager Gary Rowett overvejelserne bag den disposition.

- Den er svær. Jeg havde ikke lyst til at have Brock-Madsen siddende i den samme situation  i 20 kampe, hvor han stadig ikke ville have fået særlig meget spilletid, siger Birmingham-manageren til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- Han har trænet virkelig godt på det sidste, men for at vi kan komme til at se hans potentiale, så skal han ud og spille kampe, og det kunne vi ikke tilbyde ham på regelmæssig basis.

- På lang sigt vil vi gerne se hvad Brock-Madsen kan, og jeg tror, vi vil komme til at se det nu, hvor han kan komme til at spille i Æresdivisionen hos PEC Zwolle. Jeg tror, det er en virkelig god mulighed for ham, siger manageren.

Nicolai Brock-Madsen spillede i sidste sæson blot seks kampe for Birmingham efter sit skifte fra Randers FC.

Annonce
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten