Bundesliga -Benedikt Höwedes siger stop som 32-årig
2020-07-31 13:40:36
Foto: Getty Images

Benedikt Höwedes siger stop som 32-årig

Schalke-legenden Benedikt Höwedes stopper karrieren i en alder af 32 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det tidligere Schalke-ikon Benedikt Höwedes stiller støvlerne på hylden.

Den 32-årige forsvarsspiller ophævede i juni sin kontrakt med russiske Lokomotiv Moskva for at tage hjem til Tyskland af familiære årsager, men han fortsætter altså ikke karrieren.

- For nyligt rejste jeg med min kone og mit barn i en autocamper til det sydlige Frankrig. Der bemærkede jeg, hvor vigtigt det var for mig at opleve min søn på tæt hold, forklarer Höwedes til Der Spiegel.

- Fodbold blev pludselig uvigtigt for mig. Vores søn er nu 21 måneder gammel, og desværre så jeg ham ikke meget i min tid i Moskva. Jeg led meget som familiemand.

Benedikt Höwedes var i 2014 med til at vinde VM med Tyskland. Han blev italiensk mester med Juventus i 2018, og i hjerteklubben Schalke 04 blev det til hele 335 kampe.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer