2021-06-01 09:44:21

Bekræftet: Tom Van Weert forlader AaB

AaB bekræfter tirsdag, at hollandske Tom van Weert forlader den nordjyske superligaklub denne sommer. Hans aftale med klubben udløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Det har længe været et emne i AaB, og nu ligger det helt fast. Hollandske Tom van Weert forlader klubben, når kontrakten udløber denne sommer.

Det bekræfter AaB på sin hjemmeside tirsdag, hvor det fremgår, at 30-årige Van Weert og AaB er enige om at stoppe samarbejdet.

- Både på og uden for banen har Tom van Weert i tre år været en fortræffelig repræsentant for vores klub, hvilket også afspejler sig i, at han i de to seneste sæsoner har været vores viceanfører, siger AaB-sportschef Inge André Olsen til AaB's hjemmeside og fortsætter:

- På banen har Tom udover sine mål bidraget med erfaring og arbejdsomhed i holdets tjeneste, og Toms indstilling og professionalisme er beundringsværdig.

- Samlet set har vi imidlertid sammen vurderet, at det er det rette at skilles nu, og vi har stor forståelse for, at Tom på nuværende tidspunkt i karrieren ønsker at prøve noget andet, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bekræftet: Tom Van Weert forlader AaB
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Van Weert kom til AaB fra hollandske Groningen i 2018 og har siden spillet 91 kampe og scoret 31 mål.

Den hollandske angriber forventer at have sin fremtid på plads inden for få dage.

Annonce
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer