Brøndby har ansat den blot 28-årige tysker Matthias Jaissle som ny cheftræner i klubben. Jaissle starter til sommer og kommer fra et job som ungdomstræner i RB Leipzig, hvor cheftræner Alexander Zorniger også tidligere har været.
Også derfor er Jaissle ganske godt bekendt med den spillestil, der bliver praktiseret på vestegnen.
- Matthias kender til det aggressive presspil og kan derfor bidrage i trænerteamet fra første dag. Alexander og jeg har begge haft gode snakke med Matthias, og vi har været imponerede over hans direkte tilgang. Vi glæder os derfor over, at Matthias også har sagt ja til os, og at vi dermed kan starte den nye sæson med en permanent løsning på assistenttrænerposten, siger Brøndby-sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.
Mathias Jaissle har selv spillet fodbold på topniveau. I 2014 var han dog nødt til at indstille karrieren på grund af skader. Han optrådte i alle sine seniorår for Hoffenheim, hvor han nåede 65 førsteholdskampe.


Brøndby IF
3F Superliga



