Den kroatiske angriber Gabriel Vidovic har skrevet under på en ny kontrakt, der holder ham i Bayern München frem til sommeren 2025.
Det bekræfter den tyske storklub på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.
Her oplyses det også, at Vidovic til sommer bliver rykket permanent op i klubbens førsteholdstrup.
I forbindelse med kontraktforlængelsen og forfremmelsen udtaler sportsdirektøren i Bayern München, Hasan Salihamidzic, følgende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Gabriel Vidovic er en spiller, der besidder nogle ekstraordinære tekniske færdigheder og som udgør en store offensiv fare for modstanderen, siger han og fortsætter.
- Han har spillet hos os i seks år og har fået den bedste træning på vores akademi. Nu er det blevet tid til, at han tager skridtet op på førsteholdet, siger han.
Gabriel Vidovic har i denne sæson spillet 20 kampe for Bayern Münchens reservehold, hvor det er blevet til 12 scoringer indtil videre.

Bayern München
Bundesliga








