2022-01-21 13:42:00

Augsburg: Træneren har ikke tisset på nogen

FC Augsburg har følt sig nødsaget til at afvise en spøjs sag, hvor cheftræner Markus Weinzierl skulle have urineret på Ricardo Pepi. - Det er fake news, skriver klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 20. runde

FT

LEV

5 - 1

AUG

Det er sjældent, at klubber vælger at gå ud og afvise historier fra officielt hold, men nu er FC Augsburg endt i en situation, hvor de ikke har haft nogen anden udvej.

Her er klubbens nye amerikaner, Ricardo Pepi, og cheftræner Markus Weinzierl i fokus i en sag, hvor et falsk citat har ramt de sociale medier. 

Pepi har nemlig lavet et interview med Sport Bild, hvor der siden da er kommet et falsk citat ud, som, mange tror, er noget, amerikaneren faktisk har udtalt. Pepi 'fortæller' nemlig, at Weinzierl har urineret på ham i forbindelse med et velkomstritual i klubben.

Ifølge citatet skulle Weinzierl have tisset på Pepi, mens amerikaneren var ved at tage et bad på klubbens træningsanlæg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Augsburg: Træneren har ikke tisset på nogen
Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix

Augsburg har derfor valgt at tage bladet fra munden, da de gerne vil slå fast, at det er en hændelse, som på ingen måde har fundet sted.

- Det er indlysende, at dette "citat" er falsk. Vi kan grine af mange ting og tager ofte ikke os selv for seriøst. Men da nogle af jer derude synes at mene, at historien er sand, så lad os gøre det klart, at det hele er falsk, lyder det fra Augsburg på Twitter.

19-årige Ricardo Pepi er kommet til Augsburg fra FC Dallas, hvor han har fået en aftale frem til sommeren 2026.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 20. runde

FT

LEV

5 - 1

AUG

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer