Bundesliga-klubben har sikret sig ung forstærkning til truppen. Den 20-årige midtbanespiller Ruben Vargas kommer således til fra Luzern på en femårig kontrakt.
Ruben Vargas, som er schweizisk U21-landsholdsspiller, har været en eftertragtet herre, hvis man skal tro Augsburg.
- Med Ruben Vargas har vi været i stand til at tilknytte et stort schweizisk talent, som andre europæiske klubber har været interesseret i, siger sportsdirektør Stefan Reuter til klubbens hjemmeside.
- Han har gennemgået en god udvikling i Luzern, og er nu klar til det næste skridt. Vi tror på, at han er en stor forstærkning af vores hold, siger sportsdirektøren.
Ruben Vargas har i den forgangne sæson spillet i alt 38 kampe for Luzern, hvor det blev til ti scoringer og ni oplæg.


Luzern
Augsburg
Bundesliga
Super League






