2021-08-31 07:58:33

Aston Villa udlejer irsk landsholdsspiller

Den irske landsholdsspiller Conor Hourihane kommer ikke til at tørne ud for Aston Villa i denne sæson. I stedet spiller han på leje for Sheffield United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aston Villa har ikke brug for Conor Hourihane i denne sæson, og derfor har Premier League-klubben nu sendt den irske landsholdsspiler på leje i Championship.

Her står Premier League-nedrykkeren Sheffield United klar til at overtage Hourihanes kvaliteter i den kommende sæson.

Det oplyser Aston Villa på sin Twitter.

30-årige Hourihane fik ellers alle 90 minutter, da Aston Villa spillede Carabao Cup mod Barrow for en uge siden, og han bar tilmed anførerbindet i kampen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Aston Villa udlejer irsk landsholdsspiller
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Dog er det ikke blevet til Premier League-minutter, og deri ligger årsagen formentlig til, at den irske midt nu rykker til Championship.

Hourihane har i karrierens løb spillet for klubber som Sunderland, Ipswich, Plymouth, Barnsley, Swansea, Aston Villa og fremover altså Sheffield United.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten