31-årige Asamoah Gyan har været vidt omkring i sin karriere, og nu føjer han endnu et land og endnu en liga til sit CV.
Tyrkiske Kayserispor meddeler således på sin hjemmeside, at de har hentet angriberen i kinesiske Shanghai SIPG, hvor han ikke fik den helt store succes. I stedet var han i foråret udlejet til Al-Ahli i Emiraterne.
Den ghanesiske landsholdsanfører har skrevet en toårig aftale med option på et år mere med Kayserispor, der sluttede som nummer 15 af 18 hold i Süperlig i sidste sæson.
Gyan har spillet for hjemlandets Liberty, Udinese og Modena i Italien, Rennes i Frankrig, Sunderland i England, Al-Ain og Al-Ahli i Emiraterne og altså Shanghai SIPG i Kina.


Kayserispor
Shanghai Port
SüperLig
Super League



