Arbeloa ville ikke fortsætte for pengenes skyld
2017-06-24 19:46:41
Foto: Getty Images

Arbeloa ville ikke fortsætte for pengenes skyld

Alvaro Arbeloa har i dag meddelt, at han indstiller sin karriere. Han ønskede ikke at fortsætte med at spille i Kina eller USA for pengenes skyld.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

34-årige Alvaro Arbeloa har i dag valgt at indstille sin aktive fodboldkarriere. Han nåede at optræde for klubber som Real Madrid og Liverpool og vandt trofæer med både klub- og landshold.

Arbeloa fortæller, at han kunne have fortsat, men ikke havde lyst til at spille i Kina eller USA for pengenes skyld.

- Muligheden for at spille i Kina eller USA interesserer mig ikke. Tiden er inde til at sige stop, men det jeg står over for nu, bryder jeg mig ikke om. Jeg troede altid at jeg ville spille indtil benene ikke kunne mere, men i sidste ende blev det et spørgsmål om motivation. Tingene gik ikke som planlagt i denne sæson og jeg er ærlig over for mig selv, når jeg stopper nu, siger spanieren ifølge Goal.com.

- Når jeg spørger mig selv, hvad jeg skal nu, kan jeg mærke, at jeg ikke har lyst til at fortsætte med at spille for pengene. Jeg vil ikke rykke min familie igen, så det var ikke noget, der motiverede mig.

34-årige Arbeloa tilbragte sidste sæson hos West Ham, hvor han var hårdt plaget af skader.

Annonce
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten