Den danske målmand Casper Ankergren har spillet i Brighton siden 2010 og luftede for nyligt overfor bold.dk muligheden for at vende hjem til Danmark, når hans kontrakt med Brighton udløber efter denne sæson.
Efter en samtale med klubben tyder alt dog på, at Ankergren bliver i Brighton, som er rykket op i Premier League.
- Jeg havde en god snak med træneren forleden, og han vil gerne beholde mig. Der skal kontrakt underskrives. Jeg tror, jeg ender med at blive, siger Ankergren til NordicBetbog.dk.
Ankergren glæder sig over udsigten til en ny kontrakt.
- Det er fedt, når man tænker på, hvor lidt jeg har spillet. Så er det megafedt, de ligger mærke til, hvad jeg gør på træningsbanen.
37-årige Ankergren har i denne sæson spillet to kampe. En i FA Cuppen og en i EFL Trophy-turneringen.


Brighton
Championship



