Anføreren i Eintracht Frankfurt David Abraham fortæller, at hans plan er at ende karrieren i det tyske.
David Abraham har været rygtet til sin tidligere klub CA Independiente i hjemlandet Argentina, men ifølge bulinews.com slår han i et interview med Sky fast, at Eintracht Frankfurt bliver den sidste klub, han kommer til at repræsentere.
- Efter så mange år her, vil jeg gerne ende min karriere i Frankfurt. Det har været mit andet hjem. Det her hold har givet mig alt, og jeg har opnået meget her, siger David Abraham, der skiftede til klubben fra Hoffenheim i 2015.
David Abrahams kontrakt med Eintracht Frankfurt udløber i sommeren 2021. Han har spillet 158 kampe for klubben med tre mål og syv assists til følge.


Eintracht Frankfurt
Bundesliga




