Andy Carroll har været rundt omkring i engelsk fodbold, men denne sommer tyder det ikke på, at den 31-årige angriber skal finde sig en ny klub.
Newcastle melder nemlig onsdag, at klubben har forlænget sin aftale med Carroll, så den løber til 2021, efter han har spillet 16 kampe siden ankomsten sidste sommer.
Den nordengelske klub har haft travlt denne onsdag, da man også har forlænget sin aftale med den spanske højreback Javier Manquillo.
Han har sat sin underskrift på en fireårig kontrakt. 26-årige Manquillo stod til udløb efter denne sæson, hvor han har spillet 17 kampe.
Spanieren kom til Newcastle fra Atletico Madrid i 2017.
Newcastle oplyser desuden, at Jack Colback, Jamie Sterry og Rob Elliott alle forlader klubben ved kontraktudløb om få dage.


Newcastle
Premier League





