Før denne sæson kom Anthony D'Alberto til AGF på en fri transfer, efter han i flere sæsoner havde repræsenteret Moreirense i portugisisk fodbold, men starten i Aarhus blev ikke som ventet.
Den 27-årige belgier ankom nemlig til Smilets by i en dårlig forfatning, hvor formen ikke var, som den skulle være. Desuden havde AGF også problemer inde på grønsværen, og det gjorde starten svær for D'Alberto.
Det fortæller han i et længere interview med Århus Stiftstidende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For at være helt ærlig, ankom jeg til AGF i rigtig dårlig fysisk form. Og samtidigt præsterede holdet ikke særlig godt. Så det var svært at komme ind på holdet, og det var svært at mærke, at jeg ikke kunne bidrage med noget, udtaler Anthony D'Alberto.
AGF-backen tilføjer yderligere, at han nu er ved at finde sit spil hos AGF, hvor han i de seneste tre kampe har været med fra start i 3F Superligaen.
Anthony D'Alberto har kontrakt med AGF frem til sommeren 2024.

AGF
3F Superliga







