2021-10-14 10:18:16

AGF-anfører Backman stopper karrieren

AGF-kaptajn Niklas Backman indstiller karrieren efter langvarige skader. Han fortsætter i AGF i en rolle uden for banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

AGF-anfører Niklas Backman stopper karrieren.

32-årige Backman har døjet meget med skader i sin tid i AGF, og det er da også dem, der nu koster ham karrieren.

Backman er tilbage i træning efter sin knæskade, men han oplever symptomer fra hans tidligere hovedskader, og derfor siger han nu stop.

- Efter grundige overvejelser er jeg nået frem til, at jeg ikke længere skal spille fodbold. Det har i sagens natur været en af de sværeste beslutninger i mit liv, men nu hvor den er taget, er jeg også lettet og jeg ser nu frem til et nyt kapitel i mit liv, siger Niklas Backman.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-anfører Backman stopper karrieren
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Jeg har lyttet til lægerne og sammen med min familie har jeg taget en beslutning om, at min krop ikke længere kan holde til at spille elitefodbold - jeg skal også tænke på mit liv efter fodbold og jeg ønsker ikke at løbe nogen risiko med mit helbred.

- Det er naturligvis utroligt trist at stoppe med noget man elsker, men det er det rigtige at gøre.

Niklas Backman fortsætter i AGF i en anden rolle uden for banen, oplyser klubben, der ikke går i detaljer med det nye job.

Backman kom til AGF i januar 2016, og han nåede 109 kampe for klubben. Han nåede seks landskampe for Sverige.

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer