2021-06-04 11:43:46

Agent: Skuffet AGF-profil må ikke spille OL

AGF giver ikke Gift Links lov til at tage med Sydafrika til OL i Tokyo, siger hans agent, der melder om stor skuffelse hos offensivspilleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Sydafrika er kvalificeret til fodboldturneringen ved OL i Tokyo denne sommer, men holdet må klare sig uden AGF-profilen Gift Links.

Den 22-årige offensivspiller var ifølge hans agent, Paul Mitchell, udtaget til truppen, men AGF har sagt nej, og derfor må Links skuffet blive hjemme.

- Desværre ligger OL ikke på officielle FIFA-datoer, så klubber er ikke tvunget til at frigive spillere, siger Paul Mitchell ifølge Soccer Laduma.

- Vi har haft en omfattende kontakt til klubben, men til ingen nytte. SAFA har også været i dialog, men klubben har besluttet sig. De har også to australske spillere, som heller ikke bliver frigivet. Vi må fortsat håbe på, at SAFA kan finde en løsning.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Agent: Skuffet AGF-profil må ikke spille OL
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Gift er ekstremt skuffet, for han har arbejdet hårdt for at komme med til OL de seneste to-tre år, men han er nødt til at prøve at acceptere beslutningen.

- Han har haft en god sæson og vender tilbage den 17. juni til opstarten og gør sig klar til en god sæson, og så må kan fokusere på at blive udtaget til landsholdstruppen i fremtiden.

AGF's to australske spillere Zach Duncan og Alex Gersbach ser altså også ud til at måtte blive hjemme fra OL.

Fodboldturneringen ved OL spilles fra 21. juli til 7. august i Tokyo, og det ramler sammen med AGF's travle sæsonstart.

AGF indleder Superliga-sæsonen den 18. juli, mens de indtræder i Europa Conference League-kvalifikationen den 22. juli.

Annonce
Annonce
Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer