2020-11-30 09:46:02

Advocaat: Jørgensen undskyldte skænderi

Nicolai Jørgensen viste tydeligt sin utilfredshed med at blive skiftet ud i søndagens kamp mod Utrecht, men siden undskyldte han, fortæller Feyenoord-træner Dick Advocaat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag var Nicolai Jørgensen med fra start, da Feyenoord tog imod Utrecht, men ved stillingen 1-1 efter 84 minutter blev den danske angriber pillet ud, og det var han langt fra tilfreds med.

Således diskuterede han med sin træner Dick Advocaat på vej ud af banen, og den batalje forklarede Advocaat efterfølgende til FOX Sports.

- Jeg blev også nogle gange taget ud, da jeg spillede, og jeg var ikke altid tilfreds. Jeg forstår godt, at han var vred. Han sagde: Jeg er angriber, jeg vil score mål, og jeg svarede så, at han skulle have vist det, siger Advocaat, som ikke noterer sig episoden:

- Det var et skænderi med en spiller, og det gør ikke noget. Han kom over og undskyldte bagefter. Han er en sød dreng.

29-årige Jørgensen har spillet otte kampe og scoret et mål i denne sæson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten