2021-11-22 17:41:11

AC og norsk profil misser afgørende CL-dyst

Malmö FF må undvære Anders Christiansen og Jo Inge Berget til den vitale Champions League-kamp mod Zenit. De er ikke klar, siger Jon Dahl Tomasson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De svenske mestre fra Malmö skal tirsdag aften forsøge at komme på tavlen i årets Champions League, men danskerklubben kommer ikke i fuld styrke.

Forud for hjemmekampen mod russiske Zenit meddeler Jon Dahl Tomasson nemlig, at Anders Christiansen og Jo Inge Berget ikke er med.

- Vi har de tre langtidsskadede, og så er AC og JIB ikke klar. Det er dygtige spillere, som ville kunne mærkes på hvilket som helst hold i Europa.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -AC og norsk profil misser afgørende CL-dyst
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

- Men jeg vil have fokus på dem, der er her, og på den måde er jeg stor optimist forud for i morgen. Vi vil bygge videre på præstation mod Chelsea, siger Jon Dahl Tomasson ifølge Fotbollskanalen.

Malmös tre langtidsskadede er Ole Toivonen, Felix Beijmo og danske Jonas Knudsen.

Nul point er det blevet til for Malmö i de første fire gruppekampe i Champions League, men en sejr over Zenit tirsdag aften vil sende Jon Dahl og co. op på siden af russerne med tre point.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten