FFA Cup -Absalonsen lynede - Adelaide er i pokalfinalen
2017-10-24 12:29:01
Foto: Getty Images

Absalonsen lynede - Adelaide er i pokalfinalen

Johan Absalonsen scorede til 1-0, da Adelaide United tirsdag slog Western Sydney Wanderers i den australske pokalsemifinale. Nu er Adelaide i finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Australia Cup 1 - semifinale

FT

WES

1 - 2

AUN

13'
0 – 1
Johan Absalonsen
Mål
58'
0 – 2
Daniel Adlung
Mål
70'
1 – 2
Brendon Santalab
Mål på straffe

Johan Absalonsen var blandt de startende 11, da Adelaide United tirsdag kunne spille sig i finalen i den australske pokalturnering.

Det krævede en sejr på udebane over Western Sydney Wanderers - og det startede godt for Adelaide.

Efter knap 13 minutter fumlede Wanderers-forsvaret gevaldigt med bolden, og Johan Absalonsen var lynhurtigt over de famlende forsvarsspillere.

Danskeren opsnappede bolden, tog et par træk ind i feltet og skovlede bolden i netmaskerne via indersiden af den ene stolpe.

1-0-føringen blev udbygget efter 58 minutters spil. Daniel Adlung forsøgte sig langt, langt udefra, og bolden endte med at tage indersiden af stolpen og videre ind bag Vedran Janjetovic i Wanderers-kassen.

Seks minutter efter scoringen blev Johan Absalonsen pillet ud.

Fra bænken kunne han se sit hold bringe spænding tilbage i opgøret ved at give et straffespark væk. Det skulle Brendon Santalab forsøge at eksekvere - og det gjorde han godt. 

Med en såkaldt Panenka tippede han den i mål uden de store problemer.

Adelaide-føringen holdt dog kampen ud, og Johan Absalonsen og holdkammeraterne er nu klar til finalen i den australske pokalturnering, hvor Sydney FC venter.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Australia Cup 1 - semifinale

FT

WES

1 - 2

AUN

13'
0 – 1
Johan Absalonsen
Mål
58'
0 – 2
Daniel Adlung
Mål
70'
1 – 2
Brendon Santalab
Mål på straffe
Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer