AaB's midtbanemotor Magnus Christensen måtte udgå med lyskeproblemer i weekendens forsmædelige nederlag til Silkeborg på 1-4.
Aalborgenserne er i forvejen hårdt ramt på midtbanen, hvor klubben i øjeblikket må undvære profilen Pedro Ferreira, som sidder ude med en skade.
Christensen har ifølge Nordjyske ikke været på træningsbanen i denne uge, men avisen skriver, at han håber på at blive klar til søndagens hjemmekamp mod Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har haft nogle problemer med min lysken, og undervejs mod Silkeborg begyndte den at spænde mere og mere op.
- Heldigvis er den i bedring, og det er planen, at jeg skal teste mig af på træningsbanen en af de kommende dage, fortæller Magnus Christensen til Nordjyske.
24-årige Magnus Christensen har kontraktudløb til sommer.

AaB
3F Superliga








