Wolfsburg-angriberen Max Kruse var tidligere på ugen ude med kritik af Felix Magath på sin Twitch-kanal, hvor han blandt andet fortalte, at han aldrig ville spille under Magath, som før har været under kritik for sine alternative træningsmetoder.
Men nu er Wolfsburg selv ude og forsvare den nuværende Hertha-træner, som også var manden, der førte Wolfsburg til den tyske ligatitel tilbage i 2009.
- Det er upassende at tale om andre Bundesliga-spillere eller at udtrykke kritik af nogen, der har opnået ekstraordinære ting her i Wolfsburg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi forventer, at vores spillere fokuserer fuldt ud på deres egen opgave. Vi behøver ikke bekymre os om andre ting. Det sagde vi også til Max, fortæller Marcel Schäfer, der er sportsdirektør i klubben, til Kicker.
Cheftræner i Wolfsburg, Florian Kohfeldt, har også været ude og sige, at angriberens udtalelse var upassende.
Max Kruse har scoret seks Bundesliga-mål, siden han kom til Wolfsburg i januar.

Wolfsburg
Bundesliga








