Jonas Wind bliver ved med at imponere i Wolfsburg. I lørdagens 2-1-sejr mod RB Leipzig scorede og assisterede danskeren.
Wolfsburg har nu scoret 17 mål i Bundesligaen, og danskeren har scoret hele ni af dem.
Det betyder, at han har sørget for over halvdelen af sit mandskabs mål, men det er ikke noget, han tænker over.
- Jeg gør mit bedste, og jeg er selvfølgelig glad for min præstation mod Leipzig og for sejren.
- Men jeg tænker ikke over, hvor vigtig jeg er for holdet, fortæller han til Bild.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner Kovac blev også spurgt ind til danskerens vigtighed.
- I sidste sæson havde vi mange spillere, der scorede, men ingen der scorede så meget.
- Nu er det omvendt. Det tager vi gerne med os, siger han.
På det seneste er Wind blevet sat i forbindelse med Fulham, men det lader ikke til at være noget, han bruger meget tid på.
- Jeg har godt læst det, men der er ikke kontakt med Fulham, siger han.
Wind står ud over de ni scoringer også noteret for to oplæg i Bundesligaen.

Wolfsburg
Bundesliga








