Ravel Morrison var en gang en af de helt store engelske talenter.
Midtbanespilleren formåede dog aldrig at leve op sit talent. Han har i løbet af sin karriere været i et hav af klubber, og han er nu havnet i USA, hvor han spiller for DC United.
Kevin Nolan var holdkammerat med ham i West Ham, og til talkSPORT fortalte han en historie om Morrison.
- Pre-season det år (2013, red) opsummerer ham.
- Vi spillede mod Oxford United, og det var mig, ham og Mark Noble på midtbanen, og han var utrolig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var kun Oxford. Vi var Premier League, og de var League One, så det er ikke for at sige noget om Oxford. Men han var bare et niveau over alle.
- Vi gik i bussen efter kampen, og vi sagde: 'Ravel. Det var utroligt. Vi har ikke set noget lignende længe. Du er nødt til at arbejde videre. Det bliver vores år.
- Han var bare sådan: 'Ja, intet problem. Jeg var vild med det. Det var godt'.
- Vi troede, vi havde styr på ham, men imens skrev han med sin ven, at han skulle hente ham, så de kunne tage til Manchester.
- Han mødte ikke dagen efter, fortæller han.
Morrison nåede 24 kampe i West Ham-trøjen.

West Ham
Premier League









