Anthony Jung fortsætter i Werder Bremen.
Den tyske venstre back havde oprindeligt kontraktudløb til sommer, men den aftale er nu blevet forlænget.
Werder Bremen skriver dog ikke, hvor lang Anthony Jungs nye kontrakt er.
Den 31-årige tysker skiftede fra Brøndby til Werder Bremen i sommeren 2021, hvor hans Brøndby-aftale udløb.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været en spændende og succesfuld tid i Bremen, siden jeg flyttede fra Danmark.
- Vi har et godt hold. Min familie og jeg føler os godt tilpas i byen, så jeg er glad for stadig at være en del af Werder Bremen, fortæller Anthony Jung til klubbens hjemmeside.
Han har siden skiftet i 2021 spillet 53 kampe for klubben, hvori han har sendt bolden i kassen fire gange.
Flest kampe har Jung dog spillet for Brøndby, hvor han i alt står noteret for 145 kampe og fire mål.

Werder Bremen
Bundesliga






