Zan Zalatel kan se frem til en meget lang pause.
Viborg-spilleren måtte i udekampen mod FC København lade sig udskifte efter bare et kvarter, og skaden til sloveneren har nu vist sig at være af værst mulig karakter.
Korsbåndet hos Zalatel er nemlig overrevet, og Viborg skriver, at han derfor er blevet opereret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig en hård besked at få, og jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe mine holdkammerater på banen i de næste mange måneder.
- Jeg er afklaret med, at der venter en lang genoptræning, og så vil jeg arbejde på at komme stærkere tilbage, lyder det fra Zalatel selv til Viborgs hjemmeside.
Viborg skriver, at 24-årige Zan Zalatel ikke kommer i aktion mere i denne sæson.

Viborg FF
3F Superliga





