
- Det er jo fuldstændig sindssygt.
Sådan lyder det fra Viborgs Oliver Bundgaard, da han sætter ord på anfører Jeppe Grønning.
Viborg-legenden vandt for nylig prisen som årets fighter i klubben, og det var for tiende år i træk.
En stor bedrift af Grønning, som han får stor ros for af Oliver Bundgaard.
- Det er jo selvfølgelig 100 procent fortjent. Det er bare stærkt, mere kan jeg ikke sige, lyder det fra Viborg-backen.
Grønning udtalte i forbindelse med overrækkelsen af Odin-kruset, at han nu ville trække sig fra konkurrencen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, det er måske fair nok. Han har åbenbart ikke meget konkurrence på det parameter. Det er virkelig stærkt, han har vundet den ti år i træk.
- Så det er måske på sin plads, at han trækker sig fra det nu, afslutter Oliver Bundgaard med et stort grin.

Foto: Viborg FF.
33-årige Jeppe Grønning har været i domkirkebyen siden sommeren 2012.
Ud over ti års priser er det også blevet til imponerende 370 kampe for Viborg FF.

Viborg FF
3F Superliga










