2024-11-03 18:30:00

Selvmål af Viborg-back: En mental udfordring

Oliver Bundgaard var impliceret i FC Nordsjællands to mål, men Viborg-backen formåede at rejse sig trods den mentale udfordring.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Right to Dream Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCN

2 - 1

VFF

6'
1 – 0
Peter Ankersen
Mål
44'
1 – 0
Marcus Ingvartsen
Brændt straffe
44'
2 – 0
Oliver Bundgaard
Selvmål
50'
2 – 1
Oliver Bundgaard
Mål

Det var som nat og dag for Oliver Bundgaard.

Venstrebacken fik efter flere måneder endelig chancen fra start for Viborg FF mod FC Nordsjælland.

Men Bundgaard endte i et uheldigt søgelys flere gange.

Først fejlede hans opdækning ved FC Nordsjællands første mål, som gav Bundgaard en svær start på duellen.

Efterfølgende endte Bundgaard så med at notere sig for et selvmål efter Marcus Ingvartsens straffespark.

Bundgaard indrømmer da også, at det ikke så for godt ud.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Selvmål af Viborg-back: En mental udfordring
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Det er jo skidt, hvis jeg ikke vender det, men jeg formåede at vende det i pausen, hvilket jeg er glad for. Det skal man jo også være i stand til. 

- Alt går ikke lige efter ens eget hoved altid. Det var selvfølgelig træls, men sådan er det. 

- Jeg ændrede nogle ting i pausen, og anden halvleg var langt bedre.

En mental udfordring
Oliver Bundgaard kom som forvandlet ud til anden halvleg.

Nu begyndte det at spille for ham ude på backen med gode aktioner frem og tilbage i banen.

Det er det, som han vil tage med sig hjem i bagagen til domkirkebyen.

- Jeg er glad for, at jeg fik det vendt. Det er også en mental udfordring, at man måske ikke startede alt for godt, men at man så fik det vendt. 

- Man må ikke lade det gå en på, men i stedet bruge det som læring og ændre nogle ting.

Bundgaard tilføjer desuden, at han ikke blev ramt på selvtilliden efter den svære start.

I stedet blev det til benzin i jagten på at rejse sig.

- Jeg kan ikke regne med, at alt er perfekt. Det er også lang tid siden, jeg startede i en Superliga-kamp. Det er ikke sket siden anden runde.

- Jeg kan ikke forvente, at alt bare sidder i skabet. Selvfølgelig skal det være bedre, men jeg må hjem og kigge på tingene. Så skal det nok blive hurtig bedre.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Oliver Bundgaard fik dog noget at glæde sig over.

Efter to uheldige aktioner i første halvleg sparkede han Viborg tilbage i kampen i anden halvleg.

Her scorede han et mål fra distancen, og det var vigtigt for Viborg-backen.

- Det betyder meget. Jeg ville selvfølgelig helst have haft de tre point eller ene point.

- Men det var da rart lige at få scoret, især når man har scoret i det forkerte mål i første halvleg, afslutter Oliver Bundgaard.

23-årige Oliver Bundgaard står nu noteret for seks kampe i denne sæson for Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

FCN

2 - 1

VFF

6'
1 – 0
Peter Ankersen
Mål
44'
1 – 0
Marcus Ingvartsen
Brændt straffe
44'
2 – 0
Oliver Bundgaard
Selvmål
50'
2 – 1
Oliver Bundgaard
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten