2024-11-15 08:00:00

Vendsyssel-træner: Jeg har ikke fået sydamerikanske følgere

Den nye Vendsyssel-træner Mads Kristensen hilser det nye ejerskab i klubben velkomment.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 17. runde

FT

VEN

1 - 1

OB

Det nye ejerskab i Vendsyssel FF har ført mange ting med sig til det nordjyske. Blandt andet er Vendsyssels profiler på sociale medier blevet mangedoblet i antal følgere. 

Det skyldes, at den kendte columbianske rapper Blessd er blandt de nye ejere, og hans store fanskare er også drysset af på Vendsyssel. Nogle af spillerne har sågar også bemærket et usædvanligt antal sydamerikanske følgere på de sociale medier, men det gælder ikke den nye træner i klubben, Mads Kristensen.

 - Man vælger jo heldigvis selv, hvor meget man vil åbne op af sit privatliv derinde, men nej jeg har ikke fået en kæmpe mængde ekstra følgere, siger han med et smil til Bold.

Vendsyssel FF’s Instagram-profil er gået fra at have 5800 følgere til nu at have 67.100 følgere. Men derudover er det nye ejerskab ikke noget, som har præget Mads Kristensens første uger som cheftræner i klubben.

- Det fylder ikke mere, end at jeg får spørgsmålet nu og har fået det fem-syv gange tidligere. Men det er overhovedet ikke noget, man ser i vores hverdag, træninger eller kampe.

- Allerede fra dagen efter det kom ud, synes jeg egentlig, der har været ro omkring det. Jeg tror ikke, der er nogen spillere, som snakker om det, udover der måske er nogle, der har hørt hans musik nu, siger Mads Kristensen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Vendsyssel-træner: Jeg har ikke fået sydamerikanske følgere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kendte til overtagelse

Det var i de dage, hvor Mads Kristensen blev præsenteret som ny træner, at historierne om Vendsyssels nye ejerskab også så dagens lys. Og den 33-årige træner var da også forberedt på, at et nyt ejerskab var på vej.  

- I de første indledende snakke handler det jo bare om, hvad det er for en fodboldklub, men det er klart, at inden man sætter sin underskrift på en kontrakt, så er det jo meget rart lige at vide, hvor vi er på vej hen, siger Mads Kristensen.

- Og I ved lige så godt som mig, at der er et sikret ejerskab, hvor Jakob (Andersen, red.) stadig sidder og bestemmer tingene i sidste ende. 

Så du er tryg ved det nye Vendsyssel? 

- Ellers havde jeg aldrig nogensinde sat mine fødder her, lyder det.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 17. runde

FT

VEN

1 - 1

OB

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten