DEn 27-årige offensivspiller Oscar Buch er fortid i Vendsyssel FF.
Det bekræfter den nordjyske klub onsdag.
- Oscar har været et godt bekendtskab i Vendsyssel FF med sit altid gode humør i klubben og sit energiske bidrag på banen til træning og kamp.
- Oscar har fået en mulighed, som vi sammen har vurderet, vil være god for ham og som vi ikke vil stå i vejen for. Vi ønsker Oscar held og lykke på sin videre færd, udtaler sportsdirektør i Vendsyssel, Christian Larsen, til klubbens hjemmeside.
Vendsyssel nævner ikke selv, hvilken konkret mulighed den 27-årige har fået.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men mandag skrev Fredericia Dagblad, at 1. divisionsklubben FC Fredericia var tæt på at have sikret sig Oscar Buch.
Offensivspilleren har været at finde i Vendsyssel siden 2022 og har tidligere været i klubber som Roskilde, Brønshøj, Hvidovre og HB Køge.
Oscar Buch er i denne sæson noteret for 30 kampe med tre mål og to oplæg til følge på tværs af turneringer.

Vendsyssel FF
NordicBet Liga









