Vendsyssel FF har netop præsenteret Mikkel Lassen, der kommer til fra AC Horsens.
Backen glæder sig over sit skifte og ser frem mod den nye sæson.
- Det føles godt at være blevet en del af Vendsyssel FF-mandskabet. Truppen ser spændende ud, og faciliteterne heroppe er rigtig gode, så jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, siger Lassen til Vendyssels hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu glæder jeg mig til at komme i gang sammen med drengene, så vi kan blive bedst muligt klar til den spændende NordicBet Liga-sæson, som snart starter.
Lassen er blevet tildelt trøjenummer 4 og kan få officiel debut for Vendsyssel, når det nordjyske mandskab tager imod oprykkerne fra FC Roskilde den 19. juli.
Den seneste sæson bød på 18 NordicBet Liga-kampe for den 23-årige back, mens han også optrådte én gang i pokalturneringen.

Vendsyssel FF
NordicBet Liga









