2024-06-12 14:22:05

Vejle forlænger med forsvarsspiller

Stefan Velkov har sat sin signatur på en kort kontraktforlængelse med Vejle, så de to parter nu har papir på hinanden frem til juni 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

0 - 2

VB

Stefan Velkov stod til at have kontraktudløb ved udgangen af måneden, men nu er han blevet enig med Vejle om en kort forlængelse. 

Superliga-klubben skriver på sin hjemmeside, at stopperen har skrevet under på en etårig kontraktforlængelse, så de parter har papir på hinanden til juni 2025. 

Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, udtaler:

- Jeg er meget tilfreds med at se Stefan Velkov blive i Vejle Boldklub. Kontinuitet indebærer også at kunne fastholde udvalgte profilerede spillere til fremtiden. 

- Det viste sig at være en god strategi, da vi skulle starte en ny sæson i NordicBet Liga, og det er også ud fra det princip, at vi arbejder frem mod en ny sæson i 3F Superligaen, siger Vejle-chefen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle forlænger med forsvarsspiller
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den 27-årige bulgarer er også glad for den nye aftale. 

- Det er ingen hemmelighed, at Vejle og Vejle Boldklub er kommet til at betyde meget for mig og min familie. Vi trives rigtig godt i byen, hvor vi har slået os ned, og jeg føler, at jeg befinder mig et sundt sted i min udvikling. 

- Jeg føler, at jeg stadig har en masse at vise og give til holdet, og derfor var jeg heller aldrig i tvivl om min forlængelse. Med den på plads ser jeg frem mod en ny udfordring i den kommende sæson, fortæller han.

Stefan Velkov har optrådt 59 gange for Vejle Boldklub, som han kom til i 2022.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

0 - 2

VB

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer