Sådan sagde Vejle Boldklubs direktør Henrik Tønder til Viaplay forleden. En kommentar hvor tolkningerne kan være forskellige.
Derfor spurgte Bold, Ivan Prelec, efter søndagens nederlag til Sønderjyske, hvad han tænker om den udtalelse og de to frontfigurers samarbejde.
- Vi har kendt og arbejdet sammen i så lang tid, og vi har opbygget en virkelig stor mængde af tillid til hinanden.
- I den sidste uge snakkede jeg meget med ham om, den situation vi er i lige nu, og om hvad vi kan gøre, og hvordan vi kan ændre det. I sidste ende har det altid og vil altid være klubben, der er det vigtigste.
Vejle er i den grad i krise. Efter ni runder står der et rundt nul noteret ud for holdet fra Nørreskoven.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor undrer det heller ikke nogen, at der er meget spekulation om Ivan Prelec, og hvorvidt han snart bliver fyret. I Vejle har der også været mange samtaler.
- Vi har snakket om mulige løsninger, og vi vil uden tvivl gøre det igen i morgen (mandag red.).
- De sidste to sæsoner er jeg sikker på har været succesrige, fordi vi har haft så meget tillid. Men nogle gange er tillid måske heller ikke nok, griner Ivan Prelec.
Søndag eftermiddag var Vejle ellers tæt på at få sæsonens første point, men en Marc Dal Hende-scoring i sidste sekund gav alle tre point til Sønderjyske. Lige som at der er tillid mellem Prelec og Tønder er der også stadig tillid fra Vejle-træneren til sin trup.
- Jeg er sikker på at det her hold kan gøre det bedre, end de gør nu.

Vejle Boldklub
3F Superliga










