Fredag venter en gigantisk kamp i landsholdssammenhæng.
Spanien og Tyskland brager sammen i en EM-kvartfinale, hvor de tyske værter skal forsøge at spille sig i en semifinale for første gang siden 2016.
Op til kampen er der stor respekt de to mandskaber imellem. Joshua Kimmich fortæller, at han ikke er sikker på, nogen af de to parter er glade for lodtrækningen.
- Jeg ved ikke, om Spanien er særlig glade for at skulle møde os. Det samme gælder den anden vej rundt.
- Der kunne have ventet nemmere modstandere for os, men hvis du vil være Europamester, skal du kunne slå Spanien, siver Bayern-spilleren.
RB Leipzigs David Raum tager bestemt heller ikke let på fredagens opgave.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han er virkelig imponeret over holdets kvalitet og bredde.
- Det er ret brutalt. For eksempel er Dani Olmo, som er en af nøglespillerne i min klub, Leipzig, kun indskifter for Spanien.
- Vi må lægge en god plan forud for kampen, siger Raum.
Den spændende kvartfinale sparkes i gang fredag klokken 18:00. Opgøret spilles i Stuttgart.
Vinderen af kampen møder enten Frankrig eller Portugal i semifinalen.

EM
Tyskland











