Ben Davies har været i Tottenham siden 2014.
Derfor har den walisiske landsholdsspiller haft flere prominente holdkammerater, og når han skal fremhæve en, der imponerede ham i starten, så bliver en dansker nævnt.
- Ham, der skilte sig ud, var Christian Eriksen.
- Han var ikke en spiller, der dominerede fysisk. Han var bare en med så meget kvalitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det virkede altid til, at han havde mere tid end andre på bolden. Det, som Christian var og stadig er fantastisk til, er, at han er som en manager på banen.
- Han dikterer, hvor alle skal hen. Han dikterer kampens tempo, siger han blandt andet i podcasten Gab & Juls Meet.
Spurs-spilleren roste yderligere danskeren for også at kunne tage svære valg, som ikke nødvendigvis skabte ros fra fansene og medierne.
Eriksen nåede 305 kampe, 69 mål og 90 oplæg for Tottenham.

Tottenham
Premier League










