Lørdag var en hård eftermiddag for Tottenhams Davinson Sanchez.
Stopperen blev skiftet ind efter 35 minutter, da Tottenham var foran 1-0 mod Bournemouth, og så blev han pillet ud igen efter 58 minutter, da de var bagud 1-2.
Stopperen blev buhet af banen, og manager Cristian Stellini tager ansvaret for beslutningen.
- Jeg forstår, det er et hårdt øjeblik for alle, og vi er nødt til at analysere øjeblikket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle er nødt til at vide, hvor vigtigt det er at støtte spilleren. Jeg tager ansvaret for beslutningen, vi tog, siger han på et pressemøde.
Stellini kom også lidt nærmere ind på, hvorfor han tog beslutningen.
- Davinson skal vide, at det bare var en taktisk beslutning, og nu skal vi støtte ham, fordi det var et hårdt øjeblik for ham og også for holdet, fortæller han.
Tottenham tabte kampen 2-3.

Tottenham
Premier League











