2024-09-04 06:30:00

Danskerkoloni har hjulpet Tochi: Inspireret af Højlund

Tochi Chukwuani har flere danske holdkammerater i Sturm Graz, og det har hjulpet midtbanespilleren i den første tid i Østrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 6. runde

FT

WIE

2 - 2

GRA

Der er vist ingen tvivl om, at man i Sturm Graz er glad for danskere.

Tidligere har de østrigske mestre haft Rasmus Højlund i klubben, mens at man nu har hele tre i truppen med dansk pas.

Det drejer sig om William Bøving, Mika Biereth og Tochi Chukwuani.

Sidstnævnte er det nyeste skud på den rød/hvide stamme i Sturm Graz, og han har været glad for at have danskere i truppen.

- De har taget godt imod mig. Mika og Bøving har været med til at hjælpe mig med, hvor diverse ting er henne og vise mig rundt i byen.

- Hvis der er noget, jeg har brug for, kan jeg altid komme til dem. Det har været perfekt at have de to i klubben.

Hvordan har det hjulpet dig?

- Jamen, det har hjulpet mig virkelig meget i forhold til alle de nye ting. Der er nogle nye øvelser, som man skal vænne sig til, og så er der selvfølgelig sproget, siger Tochi Chukwuani til Bold.

Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Det perfekte springbræt
Rasmus Højlund nåede kun et halvt år i Sturm Graz.

Han nåede nemlig at skyde ligaen i sænk og skifte videre til Atalanta.

Det var en kometkarriere i den østrigske storklub, og det har Tochi Chukwuani da også haft i tankerne.

Chukwuani talte da også med Højlund inden skiftet til Sturm Graz.

Foto: IMAGO/Ritzau Scanpix

Har Rasmus Højlunds rejse inspireret dig?

- Ja, det har det gjort. Jeg snakkede også med Mika i forhold til, hvordan træningerne var og så videre. De har været virkelig gode til at dele ud af deres oplevelser.

Chukwuani peger på, at Mika Biereth ligeledes viste vejen, da han imponerede stort på sit lejeophold i klubben.

En aftale, som siden blev gjort permanent.

- Det er ikke fordi, at jeg skal til at score 20/30 mål, men man kan se, at den måde, som de faldt på plads på og udviklede sig, kan jeg se mig selv gøre.

- En af grundene til, at jeg valgte Stum Graz, var, at det er en vild god platform til at tage det næste step, siger Tochi Chukwuani til Bold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 6. runde

FT

WIE

2 - 2

GRA

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer