Napoli er faldet noget fra storhedens tinder i forhold til sidste sommer, hvor syditalienerne kunne fejre det første italienske mesterskab i 30 år.
Efter en tumultarisk sæson er Antonio Conte blevet præsenteret som ny manager i Partenopei, hvor han skal forsøge at genrejse klubben.
Det lader dog til at blive en længere proces, da klubben skuffede med 0-0 mod Serie B-klubben i Contes officielle debut i Coppa Italia lørdag aften.
Klubben formåede dog at vinde fra straffesparkspletten, men på det efterfølgende pressemøde rettede den nye cheftræner stadig en kritik mod klubbens indkøb, eller mangel på samme.
- Jeg hører folk sige, at de her hold er i top-2 til Scudettoen, men vi mangler 12 spillere, mere end halvdelen af truppen er smuttet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Conte pointerer videre, at det generer ham, når folk antyder, at han bør være tilfreds med sommerens transferaktiviteter.
- Vi er nødt til at respektere visse parametre, prisen på handlen, lønnen og selvfølgelig hvorvidt, spilleren gider komme hertil, ligesom jeg gjorde, selvom de ved, at der ikke er nogen europæisk fodbold.
- Der er ikke meget tiltrækningskraft, så du skal gøre nye spillere begejstrede på andre måder.
Napoli har hentet Alessandro Buingiorno og Rafa Marin til midterforsvaret, mens Leonardo Spinazzola og Matija Popovic er kommet til på fri transfer til henholdsvis venstre back og offensiv midt.
Ud er gået Jesper Lindstrøm, Leo Østigård og Piotr Zielinski, mens det trækker kraftigt op til et skifte for stjerneangriberen Victor Osimhen.

Napoli
Coppa Italia










